Så for at opsummerer, så var Type II diabetes engang en sygdom der næsten kun påvirkede ældre mennesker og vokse. Men igennem de sidste tre årtier har sygdommens demografi rykket sig kraftigt, og der har været en stor stigning i antallet af sygdomstilfælde hos børn og unge voksne, som et resultatet af et animalsk baseret kostparadigme hos de samme børn og unge voksne, der ikke får præsenteret den mad der er naturlig for dem af deres forældre, og som der kun får rørt sig lidt36.
Allerede i 1920-erne var sundhedsprofessionelle og forskere klar over at der fandtes en klar forbindelse imellem fedt, protein og arteriosklerose, der er en af de primære negative konsekvenser ved diabetes. Forfatteren til et videnskabeligt paper formulerede det som følger: “I believe the chief cause of premature atherosclerosis in diabetes, save for advancing age, is an excess of fat, an excess of fat in the body, an excess of fat in the diet, and an excess of fat in the blood. With an excess of fat diabetes begins and from an excess of fat diabetics die, formerly of coma, recently of atherosclerosis37.”
Dette bemærkede forskerstanden for mange år siden, og fandt det interessant at lande med et højt indtag af uforarbejdede kulhydrater, som i kulhydrater fra stivelses, de havde ekstremt få tilfælde af Type II diabetes. Forskellen var så stor, at et land som USA med vestlige madvaner havde en dødsrate på 20,4 per 100.000 indbygger som følge af diabetes, hvorimod lande der indtog overvejende plantebaseret kost havde dødsrater som følge af diabetes på kun 2,9 per 100.000 indbyggere.
Derudover bemærkede de også at antallet af Type II diabetikere lod til at stige i takt med i hvor høj grad landets indbyggere indtog en usund kost baseret på animalske produkter som kød, æg og mælk38,39,40.
Rækker af andre studier har vist det samme, nemlig at individer der lever af en kost baseret på stivelsesholdige produkter, samt frugt og grøntsager, næsten aldrig rammes af Type II diabetes, ligesom de heller ikke rammes af andre vestlige sygdomme som overvægt, fedme og hjerte kar sygdomme.
Eksempelvis findes der talrige oprindelige folkeslag hvor sygdomme som Type II diabetes er fuldkommen ukendte, da man i disse grupperinger ikke spiser de fødevarer der skaber sygdommen i den menneskelige krop. Et eksempel på et sådan folk er Tarahumaraerne, et oprindeligt folk i det nordøstlige Mexico, der laver af stivelsesholdige grøntsager samt frugt, og ikke kender til Type II diabetes42,43. Et andet oprindeligt folk der deler genmasse med Tarehumeraer, Pimaerne, et oprindeligt folk der lever i Arizona, USA, har taget en kost høj i animalske produkter og fedt til sig, og der er halvdelen af befolkningen ramt af diabetes41.
Det samme ses på andre kontinenter end det amerikanske. Mennesker der lever på det afrikanske kontinent, og som har taget en vestlig kost med mange animalske produkter til sig, er i høj grad ramt af diabetes44,45,46.
Her er kødindtag igen en faktor. Et hold af forskere foretog en metaanalyse – altså, en statistisk analyse der kombinerer en række videnskabelige studier – og fandt at: ”A meta-analysis of 12 prospective cohort studies has revealed that high total meat intake increased type 2 diabetes risk 17% above low intake, high red meat intake increased risk 21%, and high processed meat intake increased risk 41%58.”
Animalske produkter tager vigtig plads i kosten fra fødevarer der bidrager positivt til kroppens sundhed, og som kroppen har brug for, nemlig planter. Videnskabelige studier har fundet at nonheme jern, hvilket tænkes at beskytte imod diabetes49.
I modsætning til dette indeholder animalske produkter hem jern, hvilket fungerer som en oxidant, og et højt indtag af hem jern og almindeligt jern er associeret med en forhøjet risiko for diabetes76,77,78. Derudover bidrager indtag af kød generelt til udviklingen af insulinresistens i kroppen79,80.
Når individer indtager en kost der er lav i fedt og høj i kulhydrater, som eksempelvis Japanerne gør, så indtager de ofte få animalske produkter. Dette er nemlig en logisk konsekvens, da animalske produkter kun indeholder begrænsede mængder i form af det glykogen som kroppen lagrer sukker i form af, og da der derudover ikke rigtig findes animalske produkter der er lave i fedtindhold. Og videnskabelige studier viser at en planebaseret kost er en vigtig kilde til at forebygge Type II diabetes.
Forskergrupper har studeret folkeslag der traditionelt spiser plantebaseret, og har fundet at sådanne befolkninger kun har en lav forekomst af diabetes. Dog fandt studiet også visse af de oprindelige folk var begyndt at tage den vestlige kost til sig, og at diabetes som sygdom var begyndt at forekomme i de befolkninger. Eksempelvis var Uruguay det land i studiet der havde det største antal af tilfælde af Type II diabetes tilfælde, og var samtidigt også det land i studiet der indtog flest animalske produkter, og var højest i antal kalorier, fedt og protein5. Derudover undersøgte forskerne også lande i det sydlige Asien, og på det amerikanske kontinent, og fandt at fedme og højt kolesterol var associeret med et højt antal tilfælde af diabetes6.
Andre studier viser den samme tendens. Syvende-dags Adventisterne er en religiøs gruppe der opfordrer dens medlemmer til at praktisere vegetarisme, og derfor er omkring halvdelen af kirkens medlemmer vegetarer. Vegetarer er dog ikke veganere, og derfor indtager selv den vegetariske del af trossamfundet en række uheldige kostelementer ved deres måltider, og er ikke så sunde som de kunne være, da de stadig indtager mælkeprodukter og æg. Dog indtager de som gruppe mindre usunde animalske bestanddele i deres kost end den amerikanske befolkning som helhed, og indtager som gruppe “kun” omkring tre portioner oksekød om ugen, og mindre end en portion fjerkræ og fisk om ugen7, hvilket er en del mindre end den amerikanske befolkning som helhed.
Blandt Amerikas Syvende-dags Adventister er fedme og overvægt næsten ukendt8. Udover de få tilfælde af overvægt og fedme, er der kun få tilfælde af diabetes blandt Syvende-dags Adventisterne. De nær-vegetariske Syvende-dags Adventister har kun omkring halvt så mange tilfælde af diabetes sammenlignet med lignende befolkningsgrupper i USA der indtager en almindelig vestlig kost med meget kød, æg og mælk, som den der indtages i Danmark8.
Når mennesker flytter fra et land til et andet, eller melder sig ind i en anden kultur, så tager de ofte nogle nye spisevaner til sig. Dette ses blandt andet ved at mennesker der flytter fra lande med overvejende sunde spisevaner, til lande hvor spisevanerne er mere usunde, de får de samme sygdomme som der rammer mennesker der er født i lande med usunde spisevaner, og derved har haft dem hele livet igennem.
Eksempelvis forekommer der kun relativt få tilfælde af diabetes i Japan og i andre asiatiske lande, men studier har dokumenteret at når japanske mænd flytter til vesten så adopterer de mere end blot den usunde kost der spises i verdensdelen. De adopterer nemlig også de sygdomme som rammer folk i verdensdelen, eksempelvis Type II diabetes.
Et hold forskere udførte et studium af japanske mænd der levede i USA, og de fandt at der i denne gruppe af mænd var fire gange så mange tilfælde af diabetes som der ville være hos en tilsvarende gruppe af japanske mænd, der blot levede i Japan. Derudover fandt studiet også at det var de mænd der havde det højeste indtag af animalske produkter og fedt, som havde den højeste sandsynlighed for at udvikle diabetes8.
Andre studier støtter at diabetes er noget der opstår når man spiser en kost høj i animalske produkter og fedt, som den man spiser i vestlige lande som Danmark nutildags. Dog er det ikke længere kun i vestlige lande at folk spiser en sådan kost, da man også i egne af verden hvor man før havde sunde madvaner, uheldigvis lader sig inspirere af de usunde madvaner man har i vesten.
Eksempelvis er prævalensen af diabetes blandt børn i Japan tredoblet over de sidste par årtier. Dette har forskere forsøgt at forklare ved at japanerne som folk langsomt lægger deres relativt sunde kost på hylden, og i stedet for skifter til et usundt kostmønster lig det mange vesterlændinge følger, og spiser mange animalske produkter og kun dyrker lidt motion9.
Historiske studier beretter om at i tiden hvor Anden Verdenskrig stod på, der var typisk vestlig og animalsk baseret kost en mangelvare i England og Wales. I årene mellem 1940 og 1950 faldt diabetesraterne med store procenter, da man spiste sunde og billige produkter som stivelsesholdige kornprodukter og grøntsager, da man ikke kunne få fat på de usunde ting som man normalt spiste. Men i årene efter krigens slutning, der steg diabetesraterne igen, da de usunde produkter blev tilgængelige i højere grad igen10.
Overordnet set, så tyder rigtig meget på at forholdet imellem indtaget af komplekse kulhydrater som stivelse og af fedt er en stor faktor for, hvorvidt man udvikler diabetes. Et studie af 1.300 amerikanere fandt at et forøget indtag af fedt blandt forsøgets deltagere, det førte til at der kom mere Type II diabetes i den undersøgte population. Studiets forfatterteam skrev at “The findings supports the hypothesis that high-fat, low-carbohydrate diets are associated with the onset of non-insulin-dependent diabetes mellitus in humans20.”
Et lignende studie af 36.000 amerikanere der alle var frie for diabetes, fandt at blandt de 1.100 tilfælde af diabetes der blev udviklet over de seks år som studiet kørte, der var det et højt indtag af animalske produkter og fedt der var markør for en høj risiko for at udvikle diabetes, og et højt indtag af plantemad var markører for en lav risiko for at udvikle diabetes11.